Det er noget af det vigtigste for vores sundhed. De senere år har vi fået banebrydende viden om, hvordan vi forbedrer det

Immunforsvaret bliver ofte forbundet med det system i kroppen, der sætter i gang, når vi bliver angrebet af udefrakommende virusser eller bakterier. Men immunforsvaret er meget mere end det. Det har enorm betydning for vores generelle sundhed, og det beskytter ikke kun mod bakterier udefra, men har også stor betydning for vores aldring og risiko for at udvikle alvorlige sygdomme. De senere år er vi blevet markant klogere på immunsystemet, hvordan det påvirker vores sundhed, og hvad vi hver især kan gøre i vores hverdag for at få immunsystemet til at fungere optimalt. Det fortæller to af Danmarks førende forskere i immunforsvaret. »Vi har for vane at tænke immunforsvaret som et forsvar mod infektioner, men immunsystemet spiller en rolle ved langt de fleste sygdomme – også ved for eksempel diabetes, kræft og psykiske sygdomme,« siger Bente Klarlund, der er professor, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hun er kendt som sundhedsekspert, der ofte i medierne udtaler sig om generel folkesundhed, men i virkeligheden er hendes speciale immunforsvaret, som hun har forsket i, siden hun var ung lægestuderende. Også Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og forsker i immunsystemet, fortæller, at immunsystemet har »enorm betydning for vores generelle sundhed«. »Det er et meget komplekst system, som styrer mange processer i kroppen. Det rydder blandt andet op i vores krop, når vores celler dør,« siger han. »Men der er også en negativ side af immunsystemet, som træder i kraft, når det bliver overaktivt. Det har vi fået en masse ny viden om de senere år. Den viden er vigtig i forsøget på at forebygge sygdomme, fremme helingsprocesser og forsinke aldring.« Sådan kan immunsystemet være dårligt for vores sundhed Forskerne forklarer, at immunsystemet er årsagen til, at der dannes kronisk inflammation i vores krop. »Kronisk inflammation er en medvirkende årsag til mere end halvdelen af alle dødsfald. Vi ser kronisk inflammation ved stort set samtlige sygdomme,« siger Bente Klarlund. Når vi for eksempel slår os, danner immunforsvaret inflammation i kroppen – nogle gange kan det ses eller mærkes i form af feber, kulderystelser eller rødmen. Det er en god og vigtig proces, fordi det sætter gang i immunforsvarets celler, som sørger for, at kroppen heles. Men når immunsystemets celler bliver aktiveret for meget eller for længe, bliver immunsystemet overaktivt og begynder at nedbryde kroppen indefra. Personer med et overaktivt immunsystem har kronisk inflammation. Inflammationen dannes ikke kun, når vi slår os fysisk. Stress, overvægt, dårlig søvn og rygning kan for eksempel også danne inflammation i kroppen og dermed på sigt kronisk inflammation. »Kroppens evne til at rydde op efter sig selv bliver dårligere og dårligere, når vi har kronisk inflammation. Det betyder, at de celler, immunsystemet normalt ville fjerne for at modvirke hjerte-kar-sygdomme, kræft eller demens, ikke bliver fjernet,« siger Søren Riis Paludan. »Og så øges vores risiko for, at sygdommene rammer os på et tidspunkt. Det er altså den kroniske inflammation, vi skal fjerne eller forebygge, hvis vi vil leve sundere.« Sådan påvirker immunforsvaret, hvor hurtigt vi ældes Dannelse af kronisk inflammation har også stor betydning for, hvor hurtigt vi ældes, fortæller forskerne. »Der, hvor vi virkelig bliver klogere i øjeblikket, er i forhold til, hvordan immunsystemets dannelse af kronisk inflammation bidrager til aldringsprocessen. Der får man virkelig ny viden for tiden,« siger Søren Riis Paludan. Det samme siger Bente Klarlund. »Kronisk inflammation accelererer aldring. Det forkorter vores telomerer,« siger hun. Med »telomerer« mener Bente Klarlund de ender, der er i hver ende af vores dna. Telomererne er noget af det, der har størst betydning for aldringsprocessen. Med alderen bliver vores telomerer kortere og kortere. Til sidst er de så korte, at vi dør. Folk, der har en lavere biologisk alder end deres faktiske alder, har længere telomerer end deres jævnaldrende. Samtidig har personer med en lavere biologisk alder kortere telomerer. Det gælder derfor om at have så lange telomerer som muligt, hvis man vil holde sig ung og frisk i sin alderdom. Men kronisk inflammation forkorter altså ifølge Bente Klarlund vores telomerer hurtigere. Heldigvis fortæller forskerne, at der er også kommet mere og mere viden om, hvad vi hver især selv kan gøre for at forebygge at få kronisk inflammation – eller at fjerne den kroniske inflammation, hvis vores immunforsvar allerede er overaktivt. Forskernes bedste råd Vi har blandt andet fået mere viden om, hvordan motion virker på kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund. Hun forklarer, at antallet af nogle af de dårlige celler, der dannes ved kronisk inflammation, falder hos personer, der er fysisk aktive. »Vi kan se, at hver gang man laver fysisk aktivitet, falder niveauet af de her celler. Personer, der træner ofte, har generelt et meget lavt niveau af cellerne,« siger hun. Derudover har kosten også en betydning for niveauet af kronisk inflammation. Deraf kommer navnet på den kosttype, der kaldes antiinflammatorisk kost. Den består primært af fed fisk, kål, bær, nødder, grøntsager, byg og rug. Hvis vi spiser antiinflammatorisk, kan vi sænke eller forebygge kronisk inflammation, fortæller Bente Klarlund. Hun nævner også stress som en hyppig årsag til, at der dannes kronisk inflammation. Kortvarig stress kan faktisk styrke immunforsvaret, fortæller Bente Klarlund, men den langvarige stress er ødelæggende for et velfungerende immunforsvar. »At følge de gængse sundhedsråd, deriblandt også at lade være med at ryge, vil være med til at holde immunsystemet i balance, så det kan danne inflammation, når der er brug for det, men også er i stand til at fjerne inflammationen igen, så der ikke dannes kronisk inflammation,« lyder det fra Bente Klarlund. Søren Riis Paludan er enig. »Det handler stadig primært om motion og kost og ingen rygning. Det er det, vi ved, der virker. Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan det præcist virker i kroppen, men rådene er fortsat at følge de sundhedsråd, vi kender,« siger han. https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-noget-af-det-vigtigste-for-vores-sundhed-de-senere-aar-har-vi-faaet